Epilepsialarmer er tryghedsskabende velfærdsteknologi
Siden december 2019 har “Fald- og anfaldsalarmer” været på socialministeriets liste over tryghedsskabende velfærdsteknologi. Dette sikrer at plejepersonalet kan bruge epilepsialarmer med en klar hjemmel i “Lov om social service”. Samtidigt kan man nu undgå ekstra administrative byrder såsom registreringer og indberetninger. Reglerne gælder både i institutioner og hvis borgeren bor i eget hjem.
Loven gælder når en borger har “betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse”.
En af de store nyskabelser er en langt større klarhed over, hvordan inhabile voksne kan give samtykke.
Med den nye lov er som udgangspunkt samtykke. Den inhabile, eller dennes værge, kan til enhver tid fjerne dette samtykke ved at modsætte sig brugen af alarmen.
I denne artikel vil vi forsøge at give et overblik over hvad begrebet “Tryghedsskabende velfærdsteknologi” er og hvilken betydning begrebet får i plejesektoren.
Gennemgang af servicelovens §136e
§ 136 e: Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.
Stk. 2: For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
Stk. 3: Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2.
Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.
Stk. 4: Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres om brugen af disse.
Stk. 5: Modsætter den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge sig, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens vurdering.
Hvad betyder servicelovens §136e i hverdagen
Loven slår fast at tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke er magtanvendelse og at det er plejerne på den enkelte institution der kan træffe beslutningen om at bruge en epilepsialarm. Det kræver ikke en afgørelse.
Dog skal man være opmærksom på:
Paragraffen gælder kun for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med epilepsi).
Plejeren skal vurdere at tryghedsskabende velfærdsteknologi vil skabe tryghed, værdighed og omsorg for den plejekrævende.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi kan ikke bruges, hvis den plejekrævende modsætter sig det. Det gælder også hvis personens værge modsætter sig, og hvis den plejekrævende har modsat sig det i en fremtidsfuldmagt.
Hvis den plejekrævende på den ene eller anden måde modsætter sig, kan der være mulighed for magtanvendelse i en begrænset (og ubegrænset) periode. Det kræves dog at der er risiko for personskade. Se §128b i lov om social service.
Hvad gør teknologi ”tryghedsskabende”
På nuværende tidspunkt er det kun de nedenstående tre teknologier, der er anerkendt som tryghedsskabende velfærdsteknologi. Alle andre teknologier er ikke dækket af paragraf 136e.
Ind- og udgangsalarmer.
Fald- og anfaldsalarmer.
Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.
Ind- og udgangsalarmer er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.
Fald- og anfaldsalarmer er systemer, der via sensorer giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter
Lokaliserings- og sporingssystemer er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
Den teknologiske udvikling går hurtigt og lovarbejde går langsomt. For at finde en gylden mellemvej mellem hurtige tekniske fremskridt og grundigt lovarbejde, er “Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi” blevet nedsat.
Rådet laver en liste med “godkendte” teknologier, som kan kaldes “Tryghedsskabende Velfærdsteknolog” og sørger for at den liste bliver fornyet minimum een gang om året. Listen bliver af derefter en del af ´"lov om social service”. Desuden følger rådet udviklingen af nye teknologier, der kan bruges i pleje og behandling og rådgiver den siddende socialminister.
På den måde kan loven opdateres løbende, så ny teknologi kan blåstemples uden at resten af loven skal revideres. Rådet har jævnligt høringer, med relevante parter - herunder Epilepsiforeningen.
Ændringer i Lov om social service, har gjort det mere enkelt at bruge epilepsialarmer til inhabile voksne.
Bemærk
Danish Care Technology kan ikke yde nogen form for juridisk rådgivning.
Husk at du altid kan du få uvildig rådgivning af Epilepsiforeningen