Siden december 2019 har “Fald- og anfaldsalarmer” været på socialministeriets liste over tryghedsskabende velfærdsteknologi. Dette sikrer at plejepersonalet kan bruge epilepsialarmer med en klar hjemmel i “Lov om social service”. Samtidigt kan man nu undgå ekstra administrative byrder såsom registreringer og indberetninger. Reglerne gælder både i institutioner og hvis borgeren bor i eget hjem.
Læs mere
Lisbeth er ansat på Landsbyen Sølund, et døgntilbud for mennesker med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Her er hun pædagog for Sanne, der ofte får epilepsianfald.
For at opdage epilepsianfaldende, bærer Sanne en Epi-Care free om armen. Det gør det lettere for Lisbeth at fokusere på det pædagogiske i hendes arbejde, i stedet for at bruge tiden på overvågning
Læs mere
“Vi har ansvaret for omsorgen og vi kan afhjælpe følgerne af et anfald så godt som det er menneskeligt muligt, når vi får meldingen fra alarmen. Uden den ville det være væsentligt sværere at opdage anfaldene, og et uopdaget anfald kan være skæbnesvangert for Tine.”
Læs mere
Falske alarmer skaber utryghed og irritation. Hvis det sker for ofte, risikerer man at miste tilliden til alarmen.
Alle epilepsialarmer laver fejlalarmer nu og da. Men nogle fejlalarmer kan undgås, hvis man kender til teknologien bag alarmerne og kan bruge den viden til at behandle alarmen korrekt.
Læs mere
Epi-Care teknologien holder hvad den loverI undersøgelsen spurgte forskerne 71 brugere af Epi-Care free og Epi-Care mobile om deres erfaringer med epilepsialarmen.
Undersøgelsen viser at Epi-Care free og Epi-Care mobile opfanger 90% anfald, med 0.1 falske alarm om dagen. Disse resultater er de samme som den der blev målt i 2013. Teknologien holder altså hvad den lover, også i en travl hverdag.
Læs mere
Teknologien bag de bærbare Epi-Care alarmer er klinisk testet. Det betyder at danske og tyske læger systematisk og videnskabeligt har undersøgt alarmen. Lægerne er uvildige og deres forskningsresultater og metode er godkendt af læge-kollegaer gennem det såkaldte "peer-review"
Læs mere
Status Epilepticus er en samlebetegnelse for farlige langvarige epileptisk anfald. Alle typer af epileptiske anfald udvikle sig til status epilepticus, med det sker sjældent Denne artikel handler om generaliseret tonisk-klonisk status epilepticus, som er det mest almindelige. Vi har skrevet en mere indgående beskrivelse af det tonisk-kloniske anfald her.
Under et "almindeligt" epilepsianfald er det svært at trække vejret, men fordi at anfaldet varer relativt kort tid, bliver iltmanglen ikke skadelig. Hvis anfaldet er længerevarende, kan det betyde at iltmanglen udvikler sig til at blive rigtig farlig.
Læs mere
Du kan have ret til at få bevilget en epilepsialarm af kommunen
Kommunen kan i nogle tilfælde bevilge en alarm som et hjælpemiddel efter servicelovens §112. Epilepsiforeningen har en god guide til hjælpemidler. Vi har samlet et uddrag af deres tekst i denne artikel.
Ingen kan forudsige, hvornår et anfald rammer. Den uvished sætter forældre under pres, også på de nætter hvor der ikke sker anfald, og det kan skabe nedsat tryghed og søvnkvalitet for hele familien.
Hvis barnet har generaliserede tonisk-kloniske anfald, kan en epilepsialarm være en effektiv løsning.
Læs mere
Det generaliserede tonisk-klonisk krampeanfald er det mest kendte, og nok det de fleste mennesker tænker på, når de forestiller sig et epileptisk anfald. Det kaldtes tidligere for et "Grand mal" anfald, men den betegnelse er ved at glide ud af sproget.
Det tonisk-kloniske anfald starter pludseligt med en stivhed i kroppen, derefter mister personen bevidstheden. Herefter begynder trækninger og rykninger i musklerne.
Læs mere